Lindegaardens Data

 

Info Support Produkter Kontakt

 

 

 

.

 
Startside
Side op
 

Microsoft - Outlook

Outlook 2003 udgør en integreret løsning til styring og administration af e-mails, tidsplaner, opgaver, noter, kontaktpersoner og andre oplysninger. Outlook 2003 indeholder nyskabelser, du kan bruge til at styre kommunikationen, organisere dit arbejde og arbejde bedre sammen med andre – samlet på ét sted.

Lad Outlook gøre arbejdet for dig

Outlook hjælper dig med at få fat på de oplysninger, du har brug for – og blokere de oplysninger, du ikke har brug for – så du forbliver produktiv.

Undgå uønsket e-mail: Det nye filter for uønsket e-mail hjælper dig med at undgå, at uønsket e-mail skaber rod i indbakken. Læse mere om, hvordan du undgår uønsket e-mail med 2003.

Bloker uønskede vedhæftede filer: For at hjælpe dig med at undgå, at uønskede vedhæftede filer og store filer optager for meget diskplads, blokerer Outlook 2003 nu e-mails og filer fra personer, der ikke findes på listen over afsendere, der er tillid til. Når du har undersøgt og godkendt meddelelsen, hentes hele meddelelsen og den vedhæftede fil.

Læs e-mail uanset forbindelsen: Med cachelagret Exchange-tilstand, som er ny i Outlook 2003, hentes meddelelser og andre Outlook-data til computeren, så du kan forblive produktiv, når netværket er nede. Cachelagret Exchange-tilstand kræver forbindelse til en Microsoft Exchange Server.

Tilpas til forbindelse: Angiv, om du har en hurtig eller langsom forbindelse – eller lad Outlook finde ud af det. Outlook tilpasser ydelsen til forbindelsen ved enten at vise et eksempel på en meddelelse eller hele meddelelse, afhængig af netværkshastigheden.

Find facts hurtigt: Nu behøver du ikke længere forlade din e-mail for at foretage et opslag – opgaveruden Opslag, der er ny i Outlook, henter elektroniske ordbøger, synonymordbøger og websteder med opslagsfunktioner ind i Outlook, så du hurtigt kan finde oplysninger og indarbejde dem i e-mailen. En del af funktionaliteten i opgaveruden Opslag kræver en forbindelse til internettet.

Styr og prioriter kommunikationen

Organiser oplysningerne bedre, så du sparer tid og bliver mere produktiv.

 

  • Styr al e-mail på ét sted: Åbn, send og modtag e-mails fra flere konti – herunder arbejds-, personlige eller webbaserede e-mail-konti, f.eks. MSN® Hotmail® – i én enkelt visning.
  • Udskriv mindre, læs mere: Outlook 2003 gør det nemmere og mere behageligt at læse meddelelser online, også lange meddelelser. Læseruden er flyttet til højre side af skærmen og viser dobbelt så meget indhold, så der er mindre behov for at rulle teksten, når du læser lange e-mails online.
  • Spar tid, og find meddelelserne hurtigere: Find e-mails nemmere ved at gruppere meddelelser efter dato, størrelse, samtale, emne, prioritet eller andre kriterier.
  • Organiser indbakken: Du behøver ikke længere at opbevare mails, der er markeret med et flag i Indbakke-mappen, for at blive mindet om dem. Du kan markere meddelelser prioritets- eller opfølgningsflag og finde dem med Til opfølgning-søgemappen, uanset hvilken mappe de er placeret i.
  • Organiser meddelelser og modtag påmindelser automatisk: Forbedrede regler og beskeder hjælper dig med at organisere indgående e-mails efter dine behov og kan automatisk udløse beskeder eller påmindelser, f.eks. når opgaver forfalder, eller møder skal til at begynde.
  • Find meddelelser hurtigt: Gem resultaterne af ofte benyttede søgninger som søgemapper i stedet for at skulle køre almindelige søgninger igen, hver gang du skal bruge dem. Søgemapper udgør en automatisk metode til at bevare relevante e-mails samlet uden at skulle flytte dem til andre mapper.
  • Få hurtig adgang til kontaktpersoner, kalendere og opgaver: Brug den nye navigationsrude (eller klik på Søg på menulinjen) for at få adgang til Kontaktpersoner, Kalender, Opgaver, Mapper, Genveje og Journal og finde de oplysninger, du skal bruge til at udarbejde e-mails, planlægge aftaler og afslutte projekter.

Arbejd nemmere sammen med andre

Arbejd sammen, og beskyt vigtige virksomhedsoplysninger mod misbrug og uønsket distribution.

 

  • Kommuniker direkte med andre: Du behøver ikke forlade Outlook for at finde ud af, om en kontaktperson i Onlinemeddelelser er online. Start udveksling af onlinemeddelelser hurtigt fra e-mails, kontaktpersoner, kalender og andre områder i Outlook.
  • Styr distributionen af følsomt arbejde: Brug IRM-funktionaliteten (Information Rights Management) til at beskytte virksomhedsaktiver ved at forhindre modtagere i at videresende, kopiere eller udskrive vigtige e-mails. Du kan endda angive en udløbsdato for meddelelsen, hvorefter den ikke kan vises eller behandles på anden måde. IRM-funktionalitet kræver Microsoft Windows Server™ 2003, der kører Microsoft Windows® Rights Management Services.
    Bemærk! Med Microsoft Office Professional Edition 2003 kan du bruge Outlook til at oprette IRM-beskyttede e-mails og give andre tilladelse til at få adgang til og redigere dine e-mails. Du kan også anvende politikskabeloner på IRM-beskyttede e-mails, du opretter. Med Microsoft Office Standard Edition 2003 kan du læse IRM-beskyttede e-mails, og hvis du har de rette tilladelser, kan du også ændre dem.
  • Arbejd bedre sammen: Gem vedhæftede filer til e-mails i delte arbejdsområder, hvor andre teammedlemmer kan hente den seneste version, tjek filer ind eller ud eller gem opgavelister, beslægtede filer, hyperlinks og medlemslister. Du kan endda se, om teammedlemmerne er online, og bruge Onlinemeddelelser til at sende dem en meddelelse. Delte arbejdsområder kræver Windows Server 2003, som kører Microsoft Windows SharePoint Services.
  • Brug mindre tid på at koordinere tidsplaner: Få adgang til delte teamkalendere fra Outlook, og få vist flere kalendere side om side for at gøre det hurtigere og nemmere at planlægge møder. Du kan se dine egne arbejds- og personlige kalendere, kalendere i Windows SharePoint Services eller kalendere, der tilhører andre, som har givet dig tilladelse til at se deres kalender. Deling af teamkalendere kræver Windows Server 2003, som kører Windows SharePoint Services.
  • Bliv mobil: Hvis du har en tavle-pc, kan du bruge digital håndskrift til at markere og anmærke e-mails med din egen håndskrift ved hjælp af den tilhørende pen. Du kan skrive noter til personlig brug eller e-mails, du vil sende til andre.

Outlook 2003 med Business Contact Manager og Microsoft CRM

  • Få mere at vide om forskellene mellem Microsoft Office Outlook 2003 med Business Contact Manager og Microsoft Business Solutions Customer Relationship Management (Microsoft CRM). Outlook 2003 med Business Contact Manager er et tilføjelsesprogram til Outlook 2003, der kan hjælpe små virksomheder med at få forbindelse til kunderne ved styring af deres kontaktpersoner og salgsmuligheder. Microsoft CRM er et fuldt udbygget CRM-system, der kan hjælpe større virksomheder med at opbygge nyttige kunderelationer.

  • De otte vigtigste fordele ved Outlook 2003 med Business Contact Manager

  • Microsoft Office Outlook 2003 med Business Contact Manager hjælper dig med at spore forretningskontakter og styre salgsmuligheder, så du kan øge indtægten og levere en bedre kundeservice. Her er de otte vigtigste måder, Business Contact Manager kan hjælpe den lille virksomhed på.

Beskyt dig mod uønsket e-mail med Outlook 2003

  • Microsoft Office Outlook® 2003 indeholder faciliteter og funktionalitet, der kan hjælpe dig med at blokere meget af den uønskede e-mail – eller spam – du modtager. Disse funktioner giver dig mere kontrol over de typer meddelelser, der leveres i indbakken, og hvem du ønsker at modtage meddelelser fra.

Læs mere her om beskyttelse mod uønsket e-mail

  Lindegaardens Data - Fjellebrohuse 61 - DK 4100 Ringsted - ole@lindegaarden.dk